Paul von Klenau – nye kilder – bl.a. en hidtil ukendt IX .symfoni fra 1946

Efter mere end fire års lobbyvirksomhed lykkedes det i begyndelsen af 2006 Det Kongelige Bibliotek at erhverve den store samling af manuskripter og andre arkivalier efter den danske komponist Paul von Klenau.
Samlingen har henligget ubemærket i en herskabslejlighed i Wien og et sommerhus i Tyrol i mere end 50 år – siden Klenau døde i 1946 og hans enke umiddelbart efter påbegyndte en ordning af samlingen.
Den indeholder først og fremmest Klenaus autografer til en lang række værker, som vist nok ingen hidtil har kendt eksistensen af. Der skulle således være mulighed for en betydelig revurdering af Klenau som komponist, nu hvor samlingen er blevet ordnet og registreret i Rex.
Samlingen har siden 2006 været benyttet både ved en Klenau koncert på Det Kongelige Bibliotek (se min præsentation ved koncerten Introduktiuon_til_Klenau_koncert og i forbindelse med en cd på DaCapo.

Førsteopførelse af hidtil ukendt dansk symfoni fra 1946 med RSO og Michael Schønwandt d. 20 marts 2014:

I 2012 påbegyndtes (i DCM’s regi) klargøringen af nodematerialet til Klenaus store 9. symfoni, som fandtes som partitur i samlingen i Klenaus egenhændige håndskrift. Der er tale om Klenaus sidste værk, fuldendt kort før hans død i 1946. DCMs revision sketet med henblik på førsteopførelsen af værket ved en torsdagskoncert i martts 2014. Symfonien omfatter otte satser med kor og solister i et par af satserne til latinske tekster, fortrinsvis fra den katolske requiemsmesse. Den varer knap 90 minutte. I forlængelse af f-rsteopførelsen har DR produceret en dokumentarfilm om fundet af manuskriptet og førsteopf’ørelsen, ligesom symfonien bliver indspillet på DaCapo..

Sideløbende med arbejdet omkring udgivelse af symfonien arbejder Eva Hvid på Dansk Center for Musikudgivelse  på en annoteret udgivelse af Klenaus erindringer, som ligeledes fandtes blandt de mange Klenau papirer fra Wien, nævnt ovenfor. Her er først og fremmest tale om Klenaus tilknytning til tysk åndsliv i mellemkrigstiden, hvor han havde et stort navn som operakapelmester og var i kontakt med en lang række af tidens førende åndspersoner. En slags “Die Welt von Gestern” – set gennem Klenaus kulturkonservative øjne. Erindringerne tegner også et billede af Klenaus sidste seks år, efter at han var vendt tilbage til Danmark ca. 6 måneder før udbruddet af Anden Verdenskrig.